Kommende events

Se alle begivenheder

Derfor er træ lige så hygiejnisk som andre materialer


Hos Thors Design har vi en stor passion for at arbejde i træ. Vores træmøbler fremstilles af upcyclet Azobétræ, der er i tråd med EU’s mål for grønne indkøb og lever op til miljø-, ressource- og energikrav. Desuden er alle træmøbler certificeret FSC recyclet 100% og verificeret hos COWI til kun at indeholde naturlige olier.

 

Ikke nok med, at der er en miljømæssig fordel ved at investere i vores træmøbler, så holder træmaterialet bakterier på afstand, og er i mange tilfælde det mest hygiejniske valg, sammenlignet med andre materialer.

 

Træ har ry for at være et uhygiejnisk valg til f.eks. skærebræt og bordplade. Faktum er dog, at træmaterialet netop kan være med til at holde bakterier på afstand i højere grad end andre materialer.

 

Laboratorieforsøg beviser træets antibakterielle virkning

Det er de naturlige enzymer og garvesyrer i træet, der effektivt nedbryder farlige bakterier som Listeria, Salmonela m.fl. Denne effekt får du kun med træ.

 

Levnedsmiddelindustrien har foretaget laboratorieforsøg og studier, der bl.a. viser, at bakterier har dårligere levevilkår på træ, sammenlignet med kunststof og stål (trae.dk). Bakterierne har særligt svært ved at leve i tørt træ.

 

Den antibakterielle virkning hos træ skyldes dens evne til at suge vand og fugt ud af bakterierne, hvorefter de udtørrer og dør.

 

Træ er derfor ikke kun smukt at se på, det kan også være med til at sikre, at du holder en god køkkenhygiejne.

 

Kilde: https://www.trae.dk/artikel/god-koekkenhygiejne-starter-paa-et-skaerebraet-af-trae/