Handelsbetingelser

1. I DIALOG OMKRING DIT MØBEL 

Før vi går i gang med at producere dit møbel, kontakter vi dig. Det gør vi ikke kun fordi vi rigtig gerne vil snakke med dig. Men også for at være 100% sikker på at vi skaber det perfekte møbel til dig.

I dialogen sikrer vi os bl.a. at du har taget stilling til og valgt den rigtige overflade, der hvor der skal tages stilling til flere overflader, så du får det udtryk du ønsker for dit møbel. 

Vi spørger også ind til hvornår det passer dig at tage imod dit møbel, og aftaler et nærmere leveringstidspunkt.

 

2. BETALING

Thors Design modtager betaling med Dankort, VISA og MobilePay. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes, og vi tager ikke kortgebyrer.

Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er incl. moms. Thors Design bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer. 

 

3. REKLAMATIONSRET 

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet eller pengene tilbage, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Ved reklamation, kontakt os på 9713 3995 eller på mail@thors-design.dk. Vi vil herefter typisk bede dig sende billeder af varens fejl, skader eller mangler.

Er reklamationen berettiget, afhenter vi typisk selv varen eller reparerer den på stedet.

Ved mindre varer kan vi bede dig om at indsende varen. Vi vil i disse tilfælde refundere vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig (evt. original) emballage. Husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Du bedes sende varen til:

Thors Design
Møltrupvej 29
7480 Vildbjerg

Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

 

4. FORTRYDELSESRET 

Skræddersyede unikaprodukter kan som udgangspunkt ikke fortrydes. Har du alligevel fortrudt dit køb, så kontakt os hurtigst muligt, så ser vi hvad vi kan gøre.

Der gives 14 dages fuld fortrydelsesret på mindre varer (varer sendt med GLS) samt på ikke unikaprodukter. Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet. Fra fortrydelsen anmeldes har du 14 dage til at returnere forsendelsen.

Send en mail til mail@thors-design.dk, hvor du oplyser, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret.

Oplys desuden ordrenummer og hvilke(t) produkt(er) du ønsker at returnere. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked. 

 

5. RETURNERING 

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for varer som vejer mere end 20 kg.

 

6. VARENS TILSTAND NÅR DU SENDER DEN RETUR 

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

 

7. TILBAGEBETALING AF KØBSBELØBET 

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. 

Vi refunderer din betaling senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. 

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet. 

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.  

Varen sendes til:

Thors Design
Møltrupvej 29
7480 Vildbjerg

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere produktet personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale. 

 

8. KLAGEMULIGHEDER - OVERSIGT OG LINKS 

Er du uenig i vores afgørelse vedr. reklamation eller fortrydelse, kan der sendes en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Link: naevneneshus.dk

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.

Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/
Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: mail@thors-design.dk

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 19.09.2022