Mød teamet
Hos Thors Design er vi en intim men broget flok! To ting har vi dog tilfælles; vi har en dyb passion for det vi laver, og så arbejder vi typisk ikke med det, vi oprindeligt er uddannet som! Mød os her!
Carsten Thor
Stifter, CEO, møbeldesigner, muskelmand og kreativ ildsjæl. Oprindeligt uddannet automatikmekaniker.
Nanna Thor
Vores kvinde i København! Ansvarlig for salg & marketing, projekter og events. Find hende i vores showroom på refshaleøen, Design Werck. Oprindeligt uddannet salgsassistent i Magasin.
Nathalia Pedersen
Kreativ fugl ansvarlig for fotografi, grafisk design mv. Ser noget lækkert ud har Nathalia haft en finger med i spillet! Oprindeligt uddannet møbeldesigner.
Mette Bech
Vores freelancce tekstforfatter! Ansvarlig for blogoplæg, nyhedsbreve, annoncer og vores go-to kvinde hvis vi skal have tryllet nogle nye ord frem. Oprindeligt uddannet biolog.
Jan Holmgaard
Tidligere var han Key Account og jonglerede med alt i vinduesbranchen. Nu er han heldigvis hos Thors Design på værkstedet, hvor dagsordenen bl.a. er at optimere processer og sørge for, at møblerne når ud af døren til tiden. Han er vores alt muligt mand som er opmærksom ned til de mindste detaljer.
Michael Poulsen
Vores snedker og eneste mand i virksomheden som rent faktisk tilnærmelsesvis arbejder med det han oprindelig er uddannet til. Producerer møbler og kvalitetssikring næsten hvert et stykke træ vi sender ud af døren.
Kenneth Poder Hansen
Han er vores alt-mulig-mand, der altid tager fat, hvor der er brug for det. Han hjælper med at finde de perfekte planker og træ til alt, hvad vi sender ud af døren og så har han selvfølgelig også ansvaret for trucken.
Emelie Holmgaard
Emelie hjælper os på værkstedet. Hun springer til, hvad enten der skal pudses planker, ryddes op eller gives en hjælpende hånd dér, hvor der er mest brug for den. Med sit store gå-på-mod er hun aldrig bange for at smøge ærmerne op og tage fat.
Tonny
Tonny holder vores udendørsarealer knivskarpe. Han passer haven, fjerner ukrudt og sørger for, at møblerne står flot, når vi får gæster i showroomet. Tonny kigger forbi et par timer om ugen, og når der er ekstra travlt på værkstedet, træder han selvfølgelig også til dér, hvor der er brug for en ekstra hånd.