Et orangeri med fokus på funktionalitet og sjæl

Mette Bech
22-03-2023

Drømmer du om et orangeri, men søger inspiration til at skabe det helt perfekte rum før du søsætter projektet, så læs med her, hvor vi på inspirationstur hos Carsten Thor, CEO af Thors Design, punker ham for hans erfaringer og bedste råd fra sit eget rustikke Heaven.

Det er midt marts. Der er solrigt men koldt og verden er lyseblå og forskellige nuancer af brun. De aller første spirer er begyndt at pible frem fra den vinter-golde jord – nok til at sende en kriblende forårskuller igennem landet. Men der er stadig mindst en måned til vi kan begynde at så frø i køkkenhaven, og yderligere 14 dage før det lysegrønne løv rigtig begynder at sætte kulør på landets skove.

Ét sted kan vi dog smide jakkerne og give os hen til en frodig oase af liv – nemlig rundt omkring i landets orangerier. Netop nu sniger temperaturen sig op omkring de 15oC, og tilbyder os dermed et sted hvor vi kan forlænge sommeren og indtage vores frokost, mens vi tanker op på grøn skønhed. Af den årsag bliver orangerierne også mere og mere udbredte i disse år, og er et længselsfuldt want for mange.

5 fakta om orangerier

  • Rustikt rum med sydlandsk stemning.
  • I ordets oprindelige forstand er det et overvintringssted for citrusplanter (tidligere kaldt orangetræer).
  • Citrusplanterne kan dårligt tåle, at temperaturen kommer under 10oC. Har man mere tropiske planter som f.eks. bananpalmer i sit orangeri, skal temperaturen helst holdes over 15oC. 
  • De var utrolig populære 1700-tallet, hvor de blev opført på godser og herregårde, for at vise deres tilknytning til kolonierne i de tropiske lande.
  • Et orangeri tilbyder et anderledes og eksotisk sted at opholde sig, og muligheden for at forlænge sommeren godt ind i både foråret og efteråret.

På inspirationstur hos naboerne

Carstens ønske om et orangeri startede for godt 10 år siden hvor flere naboer fik opført et. De blev alle skabt i orangeriets traditionelle forstand – som overvintringssted for citrusplanter – men var ud over det meget forskellige. Carsten og hans kone Anika nød besøgene i de sydlandske rum og sugede inspiration til sig – hvad virkede og hvad virkede mindre godt.

Bl.a. var de på besøg et sted hvor der kun var meget store vinduespartier. Og der skete der bare noget med hyggen, fortæller Carsten. Rigtig meget faktisk. Så de blev meget hurtigt enige om, at deres eget orangeri skulle bestå af store vinduespartier med mindre ruder og sprosser. 

De blev også hurtigt enige om, at orangeriet skulle placeres som en udbygning på boligen, tæt på husets kerne, ud fra en idé og erfaring om, at man så får det brugt mere. Som opbakning til det havde to af venne-parrene orangeriet beliggende eksternt fra hovedhuset, og brugte mest orangeriet til særlige anledninger og kun sjældent i hverdagen.

Med udgangspunkt i en gammel lade, som tidligere blev benyttet til garage og opbevaring, startede de derefter hurtigt projektet op.

Genbrug af eksisterende materialer

Carsten har altid haft en stor passion for indretning, og man ser straks at han har sans for både helheden og de små detaljer.

Anika og Carsten havde nogle fælles ønsker til deres orangeri, hvor de basale var ønsket om et traditionelt middelhavstema i et rum som skulle have sjæl og være funktionelt. Derfra bliver opgaverne delt ud – Carsten får ansvaret for rammerne og hans kone for planterne.

Med udgangspunktet i en gammel lade, var der rige og nærliggende muligheder for at skabe gennemgribende rustikke detaljer i orangeriet – og orangeriets detaljer bliver også baseret meget på at genbruge de materialer som var til stede efter den eksisterende bygning.

Bl.a. vælger Carsten at lade et stykke murstensvæg med et vindue i stå midt i rummet, og de mursten fra det murværk som bliver brækket ned, bliver gjort rent og genanvendt i højbedene. Faktisk er det kun vinduer, tag og gulv der er nyt – resten er genbrugt ud fra det eksisterende byggeri – enten ved at lade det stå, eller ved at genanvende det i nye former.

 

// Planterne

Orangeriet bliver holdt i et traditionelt middelhavstema, med bl.a. citrustræer, avokado, granatæble og oliven. 

 

5 Korte om Carsten

  • Oprindeligt uddannet automatikmekaniker og arbejder nu som møbeldesigner på 21. år.
  • Har altid haft en stor passion for indretning.
  • En god indretning for Carsten Thor er når der bliver skabt et hjem hvor der ingen tvivl er om at det må bruges. Et sted der stimulere sanserne og man kan gå på opdagelse i. Et sted hvor der er sjæl og man føler sig godt tilpas.
  • Går meget op i kvalitet. Ting skal holde og kunne holde til noget. Hvilket også er et gennemgående træk i møblerne fra Thors Design.
  • Hans yndlingsdetalje i orangeriet er gulvet, som er malet af kunstneren Per Hillo. Derefter er det vandbassinnet, som er hans eget påfund.

Sjælen er i det rustikke

Og netop det rustikke har Carsten øje og hjerte for. Da mureren f.eks. skal til at pudse den øverste række af mursten i vindueskarmene efter at have skåret hullet ud, stopper Carsten ham derfor straks; ingen detalje kan blive for rustik.

”Det gør noget for sjælen”, forklarer han da jeg spørger ind til hans hang efter de rustikke detaljer. ”Det giver hygge og atmosfære, og man får lyst til at indtage rummet og bruge det. Desuden er man ikke i tvivl om, at det må bruges, og man skal ikke være nervøs for at lave mærker eller ridser”. 

”Ser et hjem for nyt og fint ud tør man jo nærmest ikke indtage det”, fortsætter han. ”Der er ikke noget værre end at komme ind i et kridhvidt Kähler-hjem og så ikke vide hvor man må stille sit ølkrus”.

Placer alting tæt på kernen af huset

”Hvad bruger I rummet til” spørger jeg Carsten, og han fortæller at de benytter det til at spise morgenmad og frokost i weekenderne – når der er tid til det og skal hygges om det. En middagslur bliver det også tit til, enten i sengen på hemsen, eller i den blå sofa med benene ud over kanten og badet i sollys.

Det bliver brugt flittigt, fra midt marts når temperaturen når op over de 15oC og langt ind i oktober. Rummet forlænger derfor sommeren godt ind i både de mere kølige forårs- og efterårs måneder. Hele vinteren bliver temperaturen holdt på 10oC, for at citrusplanterne kan trives. I disse måneder er det dog for koldt til at benytte det – plus at vinterstemningen trækker dem ind i deres lune stue.

Carsten fortæller, at de meget bevidst har indrettet deres hus, så alt er tæt på kernen. ”Det er et af de bedste råd jeg kan give” fortæller han, ”for når tingene er tæt ved kernen, så får man det brugt.

Detaljerne – gulvet

Gulvet er en af de mest iøjnefaldende ting i orangeriet. Det fanger blikket så snart man træder ind i rummet, og indeholder både symbolik og budskaber mens det binder orangeriets elementer sammen på en hjertelig og enestående måde.

”Gulvet er blevet mega fedt” udbryder Carsten med lys i øjnene. Men rejsen dertil kostede ham næsten ægteskabet. ”Sådan er det hver gang vi skal have lagt nyt gulv”, fortæller han. Sidst var det i soveværelset. Men ægteskabet holder trods alt hver gang – måske fordi Anika er klog nok til at føje Carsten til sidst, og lade ham få hans vilje. Og sådan blev det også denne gang.

Men vejen dertil var ikke ligetil. Gulvet der var der før var for dårligt til at beholde. Den første del af rejsen var derfor nem – gulvet blev brækket op, der blev lagt gulvvarme og det blev støbt igen. Den store problematik kom da der skulle tages stilling til overfladen. De havde et ønske om en overflade med et råt look. ”Jeg havde svært med at leve med, at det bare skulle se totalt nyt ud”, fortæller Carsten.  

Den oprindelige idé var at ligge træfliser over det hele. Men tiden randt fra dem. Så kiggede de på klinker. Men de havde svært ved at finde de helt rigtige. Så var de ved at kigge på New Yorker gulve, som er en overflade man ligger på betongulvet, for at forsøge at få det til at se gammelt ud. Men Carsten har aldrig set, at det lykkes helt – ”det kommer altid til at se nyt ud alligevel”.

Så var det at Carsten kom i tanke om Per Hillo. ”Han plejer at male på alle mulige ting”, fortæller Carsten, og han gav ham et kald for at stikke en finger i jorden, om sådan et gulvmaleri var til at betale sig fra.

”Jeg plejer at sige at det har kostet 10.000 kr. at få lavet det her gulv. Men det er 10.000 mere end hvis vi havde fået lagt klinker”.  Og resultatet virker klart til at være pengene – og måske endda det næsten forliste ægteskab – værd i Carstens optik. ”Det er blevet mega fedt” gentager han.

Detaljerne – vandbassinnet

Vandbassinnet opstod ud fra Anikas ønske om at have rindende vand i rummet, pga. vands beroligende og harmoniske indvirkninger på sindet.

De havde besøgt en del orangerier som havde en vandsten til at stå i rummet – ”men hvorfor stod den der?” Det virkede kunstigt på Carsten, som er praktiker af hjertet. Hvis de skulle have rindende vand i orangeriet, så kunne det lige så godt være noget vand, som de kunne bruge til noget!

Derfor sætter han sine gamle evner som automatikmekaniker i spil, og ud fra en niveauflyder, en magnetventil og en pumpe fra et springvand konstruerer han et vandbassin, som både sørger som rindende vand, og desuden giver dem nem adgang til at vande orangeriets mange planter.

Mens pumpen sørger for, at vandet står og recirkulerer og dermed stille løber ud af vandhanen, så sætter niveauflyderen ind, når man fjerner større mængder vand fra bassinet og fylder bassinet op igen. Carsten illustrerer herligheden, og smart er det! I et snuptag får han vandet et stort appelsintræ, som står i nærheden.

”Det er en meget nem anordning”, fortæller Carsten. Og selvom jeg nok mener, at jeg personligt skulle holde tungen meget lige i munden, så mener han det er så nemt, at alle kan gøre ham kunsten efter.

 

// Om bassinet

Vandbassinet er skabt ud fra en dyb vask, en vandhane, en niveauflyder, en magnetventil og en pumpe. Pumpen recirkulerer vandet og sørger for rindende vand ud af hanen, mens niveauflyderen åbner magnetventilen og lukker nyt vand ind når der bliver fjernet større mængder vand fra vasken.

 

5 gode råd

  • Brug store vinduespartier med mindre ruder og sprosser – det gør noget godt for hyggen. 
  • Genbrug eksisterende materiale hvis der er noget, eller køb genanvendte materialer – det rustikke look bringer sjæl til stedet.
  • Brug termotag uden farve. Selvom du kan blive fristet af den glød en farve vil bringe til rummet, så bliver der ikke lukket nok lys ind til de lyskrævende citrusplanter.
  • Placer alting tæt på kernen af huset – så får man det brugt i hverdagen.
  • Prøv – i bedste Feng Shui stil – at få alle elementerne (jord, luft, ild og vand) repræsenteret i orangeriet hvis det er muligt. Det gør noget godt for sjælen.

Detaljerne – vinrummet

Noget af det første der bliver tegnet ind i planen, er et vinrum. Rummet er i den inderste del af orangeriet, hvor der hverken er vinduer eller bliver indlagt gulvvarme, og hvor temperaturen derfor holder sig nogenlunde jævn, og sjældent når over 14oC.

Da jeg spørger ind til om vin er en stor passion for Carsten, svarer han at han i hvert fald ikke er uinteresseret i vin. Vi åbner den store svingdør – en gammel dør fra et nedlagt kølerum – og bliver mødt af rækkevis af flasker på rustikke azobéhylder.

Det er primært italienske vine som befolker hylderne, men også franske. Pinot Noir er hans yndlingsdrue, fortæller han, og han er altid på udkig efter en god Pinot Noir, med nogle fine toner af nød. 

// Vinrummet gemmer sig bag denne smukke metaldør

Detaljerne – kunsten

Det er ikke kun planter, men også kunst i alle afskygninger som fylder rummet. Vi ser hurtigt, at det er et fantastisk sted at gå på opdagelse, for der gemmer sig skjulte skatte – med høj affektionsværdi finder vi ud af – alle vegne.

Blandt kunsten gemmer der sig både værker lavet af venner og familie såvel som store kunstnere. Det første værk han viser frem er en akvarel på lærred, malet af Knud Slosser – en lokal hobby-kunstner som var mælkekonsulent ovre på mejeriet, der hvor Thors Design i dag har kontor og showroom. Det viser et kuperet landskab, som er Trehøje bakker, fortæller Carsten – en lokal kending. Knud var venner med Carstens mor, og maleriet derfor en gave. Carsten har desuden været på mejeriet med ham som dreng, og man mærker tydeligt, at maleriet rummer lige store dele æstetisk- og affektionsværdi for ham.

I sofahjørnet gemmer der sig både en skøn kaktusplante som er lavet at hans næstyngste søn i 6. klasse og passer perfekt ind i orangeriet i både stil og farver, samt en større Holmegaard glassamling af Per Lutker, som Carsten er på evig jagt efter. Han vil gerne have flere af de gule som er de sværeste at skaffe. Mens de står på hylden ligner de en dybblå og levende bølge, og når man tager dem ned og bruger i en bordopdækning, så ser det hammer godt ud, fortæller han.

Derefter er vi så heldige at opleve ham folde sine evner ud på tibetansk syngeskål, før han viser en model af en skulptur, designet af Paul Cederdorff til ære for de faldne ved Jyllandsslaget i 1916.

// Akvarel af Knud Slosser

// Kaktus lavet af Carsten søn

// Gallerivæg gemt bag fritlagte bjælker

// Carstens Homlegaard glassamling

Detaljerne – planterne

Planterne er som sagt Anikas afdeling. Med udgangspunkt i deres fælles ønske om et traditionelt middelhavstema har hun derfor haft carte blanche til at fylde det op, og står desuden for at holde det. Vi går på jagt i oasen og botaniserer os frem til bl.a. avokado, jasmin, komquad, oliven, appelsin, figen, granatæble, paradisfugl - foruden basilikum og andre krydderurter.

Rundt omkring vokser der også nogle kæmper, som er stueplanter fra hans afdøde far, som blev sat herud da de overtog dem.

Det er ikke alle træerne der giver frugter – måske mangler de en partner eller noget andet kritisk – men det gør hverken Carsten eller Anika noget. Hovedårsagen til at de har planterne er for velværens skyld, og ikke for at kunne høste af dem. Til gængæld ligger de en masse kræfter i deres køkkenhave, som kan holde dem mere eller mindre selvforsynende sommeren over.

Og så nyder de bestemt også at kunne høste en fuldmoden appelsin eller citron i ny og næ.

Detaljerne – taget

Da han skulle vælge taget begik han en brøler, fortæller Carsten. Når vi kigger op, ser vi at den ene del af orangeriet har mælkehvidt termoglas, mens den anden del har bronzefarvet termoglas. Oprindeligt fik de lagt bronzefarvet termoglas på det hele, fordi Carsten godt kunne lide den glød der var i glasset. Men glasset lukkede ikke nok lys ind, ift. til de lyskrævende planters behov. Derfor fik de i første omgang skiftet den ene del af taget, mens den anden er på hans to do.