Transformer dit køkken-alrum med et rustikt plankebord
Om du bor i et lyst og moderne hjem eller har den perfekte 60’er villa er én ting sikkert: et plankebord kan være en gave for dit hjem. Plankebordet har en unik evne til at bringe sjæl og atmosfære til dit køkken-alrum, og dermed gøre husets hjerte indbydende og til et sted man har lyst til at slå sig ned.
Der er ingen tvivl: et lyst, højloftet, moderne hjem og et rustikt plankebord er et perfekt match. Modsætningerne mødes gennem det nye og det gamle, det lyse og det mørke, det luftige og det massive, og får englene til at synge. Men dit hjem behøver ikke være hverken moderne eller højloftet for at kunne bære et plankebord. Et plankebord – og særligt et rustikt et af slagsen – har nemlig en evne til at transformere et hvilket som helst rum ved at invitere naturen indenfor og bringe sjæl og atmosfære til rummet.
Køkken-alrummet er ofte husets hjerte. Det er et leverum med plads til at alt fra madlavning, lektielæsning, hyggestunder, gæster og fester. Her er der tid til samtale, kvalitetstid, nærvær eller bare at være sammen hver for sig. Derfor er det essentielt at køkken-alrummet er et sted der tiltrækker folk, og et sted hvor man har lyst til at slå sig ned og hænge ud.
For at opnå det giver folk den ofte hele armen – river det gamle køkken ned og bygger nyt, bygger en alkove, lægger nyt gulv og løfter loftet op til kip hvis muligt. Og alle disse ting er bestemt skønne tiltag, som kan bringe en masse godt til rummet!
Men hvis I ikke har lyst eller mulighed for at løfte loftet op til kip. Hvis I egentlig er rigtig godt tilpas med jeres køkken og ikke har lyst til at skifte det ud. Hvis I godt kan lide, at jeres hjem emmer af ånd og historie, og ikke har lyst til at modernisere det. Så kan et plankebord stadig være en gave for jeres hjem!
Plankebordets rustikke charme bringer nemlig karakter og sjæl til hvilket som helst rum. Mens de store mængder naturmaterialer inviterer naturen indenfor og giver sjælen ro, så bidrager de rustikke detaljer med kant og personlighed. Tilsammen giver det plankebordet en magnetisk effekt, som drager både krop og ånd. Her har man lyst til at slå sig ned; til middag, til lektielæsning, til fest eller til en god omgang yatzy.
Så selvom modsætninger kan noget, så kommer man virkelig langt med plankebordet selv. Særligt de rustikke borde, som bordet i denne klassiske 60’er villa.
Bordet her er skabt af bolværkstræ fra nedlagte, danske færgelejer, og ikke nok med at de rustikke detaljer i bordplade – og særligt bordben – bringer kant og karakter til hjemmet, så gør det også historiens vingesus nærværende, og giver anledning til mange beundrende blikke og samtaler – både om bordet og henover bordet.
"Vi er nu blevet de lykkelige ejere af et helt FANTASTISK bord. Det giver en skøn atmosfære i vores køkken-alrum og vi er SÅ glade for det."
// Lene Christensen, 60’er villa, Nordjylland
Om dette bord
Bordet er Thors Designs klassiske Gaia plankebord. Det måler 240 cm og giver plads til 8 personer - eller 10 hvis bordenderne tages med. Hos Thors Design ligger bordet i 24.560 – 27.680 kr. inkl. moms, afhængig af bordets overflade.
Læs meget mere om overflader herunder:
Fra bolværk til møbler
Processen fra bolværk til møbler er nænsom og langsommelig. Men resultatet med at genanvende det gamle bolværkstræ er enestående og det hele værd.
Vi er lidt særlige – men det er der en grund til
Et spisebord koster om omegnen af 20-40.000 kr. hos Thors Design. Dog har vi ingen priser tilgængelige på vores hjemmeside. Læs årsagen til det her.
Plejeguide – forårsklargøring af dine havemøbler i træ
Få vores bedste råd til hvordan du holder dine havemøbler i træ smukke år efter år
Transformer dit køkken-alrum med et rustikt plankebord
Om du bor i et lyst og moderne hjem eller har den perfekte 60’er villa er én ting sikkert: et plankebord kan være en gave for dit hjem. Se transformationen af en nordjysk 60’er villa her.