Kommende events

Interior Design Universe, København
september 24 - september 24
Building Green, Copenhagen
oktober 30 - oktober 31
Se alle begivenheder

Spændende arrangement hos Designwerck

 Torsdag 12.09. afholdte vi et arrangement i vores showroom, Designwerck på Holmen i København, sammen med andre virksomheder, som udstiller her.

Sigtet var at tilbyde faglige oplæg, samt også at være værter for en let anretning som afslutning. Målgruppen var danske arkitekter, indrettere og andre influenter.

Kl. 14:00 begyndte gæsterne at ankomme, og så gik dagens program i gang. Hollandske Alex Burma fra møbelvirksomheden Sedus bød velkommen til sit foredrag om ”farve trends på arbejdspladsen”. Her lærte vi om, hvor stor en betydning det har, at vi omgiver os med de rette farver på arbejdspladsen, da de påvirker vores sind og dermed arbejde. Desuden viste han tidens trendy farvepalette, som man kunne lade sig inspirere af i sin virksomhed.

 

Herefter fortsatte arrangementet længere nede på Holmen, udendørs, hvor der blev serveret kaffe og kage og netværket gæsterne imellem.

Næste faglige oplæg havde titlen ”Spændingsfeltet imellem funktion, æstetik, moral og pris”, og blev holdt af en veloplagt Mads Christensen, også kendt som ”Blærerøven”. Han stillede skarpt på danskerne og den viden han har om os igennem talrige analyser og statistiker. Med humoristiske anekdoter og interessante synspunkter fik vi blandt andet indblik i, hvordan danskerne gerne deltager i undersøgelser til f.eks. Danmarks Statistik og Wilke, men, at man ikke altid får et retmæssigt svar, da mennesker er tilbøjelig til at svare det, som de tror, er rigtigt.

Dagens arrangement sluttede af i Designwercks lokaler igen, hvor der blev serveret østers af ”Østerskongen fra Fanø” og bobler. Her kunne man smage både almindelige, rå østers og grillede østers, anrettet på fornem vis.

Vi takker de mange fremmødte for interessen i vores event, og glæder os til flere i fremtiden!