Inviter naturen indenfor på din arbejdsplads

Mette Bech
10-11-2022

En tur ud i den vilde natur er balsam for hjernen. Det øger vores produktivitet, vores kreativitet og vores generelle trivsel.

Der er forskellige teorier om, hvorfor natur påvirker os positivt. Teoretikere er dog mere eller mindre enige om, at vi skal bruge en mere bevidst opmærksomhed på at navigere i byggede miljøer, end hvis vi opholder os i naturen.

Naturen stimulerer nemlig en anden og mere primitiv del af vores hjerne. Dermed tilbyder den de stressede dele af hjernen et velfortjent break, og muligheden for at restituere og komme ovenpå igen.

Når det ikke lige er muligt at komme ud i naturen, dokumenterer forskning heldigvis at det at trække naturen indenfor også har en gavnlig effekt på vores trivsel og stressniveau.

Grønne planter, naturmaterialer og organiske former afstresser kort sagt vores hjerne, om de opleves ude eller inde.

Derfor kan du med fordel invitere naturen indenfor i dine mødelokaler, kontor- og kantinemiljøer.
Her er et bud på hvordan:

Plankeborde

Plankebordet er en oplagt måde at bryde med de unaturligt skarpe linjer og den højglans-kultur som præger den moderne erhvervs-indretning. Bordets rå og upolerede udtryk giver sindet ro. Dermed kommer hjernen ikke på unødigt overarbejde, og kan fokusere sin energi på vigtigere ting: nemlig sit arbejde.

Jo mere naturlig overflade og jo blødere og mere ukurante linjer, jo mere kan sindet slappe af. Vælg derfor et plankebord med en naturlig overflade, da en lakering vil forstyrre træets varme og naturlighed. Vælg desuden et rundt plankebord hvis rummet er til det, eller et plankebord med en ujævn overflade, i form af huller, revner, riller mv.

Disse plankeborde er kendt for at skabe atmosfære i et rum. Og atmosfære er netop det du mærker, når øjet - og dermed sindet - finder ro.  

Det massive plankebord med den ujævne overflade har også den ekstra-effekt at den skaber en god akustik i rummet, hvilket igen giver hjernen ro, og kan desuden evt. overflødiggøre øvrige akustiske elementer.  

I dag kan du mange steder få designet og tilpasset det perfekte plankebord til dit mødelokale, kontormiljø eller kantineområde. Vælg bl.a. at få indsat en kabelbrønd med USB- og strømstik direkte ned i dit plankebord.  

Træ på væggene

Træ er et fantastisk naturmateriale som har en ekstremt beroligende effekt på sindet. En måde at hive det ind i et rum på, er ved at beklæde en væg med træ. Jo mere råt og upoleret et udtryk, jo mere vil hjernen finde ro i det.

Igen har vægbeklædning med træ den bonuseffekt, at det påvirker akustikken i rummet positivt. Ønsker man at forstærke den effekt, er det muligt at komme akustikplader på væggen forud for træbeklædningen.

Indhent et uforpligtende tilbud på en specialfremstillet og rustik væg til netop din arbejdsplads.

Metal, sten og grønne planter

Det er ikke kun træ der har en stærkt beroligende effekt på sindet, men også øvrige naturmaterialer. Særligt har kombinationen af forskellige naturmaterialer en særlig stor effekt på vores trivsel og stressniveau, da den har en stærkere stimuli af vores primitive hjerne.

Indret derfor dine kontor-, mødelokaler og kantineområder med grønne planter i krukker eller plantekasser, lad en murstensvæg stå rå, vælg et beton- eller stengulv og træk metal ind i rummet, evt. gennem dine plankemøbler.

 

 



Indhent et uforpligtende tilbud på at invitere naturen indenfor på netop din arbejdsplads, og skab øget trivsel og overskud blandt dine medarbejdere.