Kommende events

Trends & Traditions
maj 06 - maj 06
Se alle begivenheder
3 idéer til nemt at skabe hyggelig Halloween stemning

3 idéer til nemt at skabe hyggelig Halloween stemning

Den 31. oktober er det officielt Halloween. Butikkerne bugner allerede med græskar i alle afskygninger, sjove kostumer og andet gøgl, der kan få dig i den rette, uhyggelige stemning.

Hos Thors Design holder vi meget af Halloween, men vores ”take” på begivenheden er knapt så uhyggelig. Læs med her, hvor du kan få inspiration til at skabe en hyggelig Halloween stemning med blandt andet vores egne, rustikke lysestager.

Græskar og olielamper ved hoveddøren



Skab en hyggelig Halloween stemning allerede ved din hoveddør. Læg græskar i forskellige størrelser og former i små grupperinger. De er utrolig dekorative sammen med andet sjovt Halloween pynt som du nemt kan finde inspiration til at lave.

Hvis du bor i hus, vil det være endnu mere hyggeligt også at sætte olielamper sammen med græskarrene. Tilføj én eller flere lamper alt efter hvad du har plads til. Så kan du imponere dine gæster allerede ved ankomsten. Det gode ved olielamperne er også, at de er med til at lyse indgangspartiet op i en mørk vintertid.

Olielamperne er patinerede på billederne. Træets oprindelige farve er rød/brun som ses på billederne af lysestagerne.


Tænd lys i lysestager og fyr op for hyggen


Halloween er for os lig med indendørs hygge. Uanset om du skal være selv, sammen med familie eller med venner, kan du fyre op for hyggen med lysestager rundt om i dit hjem.

Der er ikke noget som levende lys, der sætter stemningen og spreder varme. Pynt op indenfor med græskar, ligesom du har gjort det ved hoveddøren. Prøv dig frem med små udstillinger rundt omkring i dit hjem.

På spisebordet kan du lave en dekoration, hvor både lysestager og græskar bliver vist frem. I vindueskarmen kan du også eksperimentere med forskellige Halloween dekorationer. Hold gerne det hele i samme farveskala, så det ikke kommer til at se rodet ud.

 


Server Halloween middag med stil

Har du inviteret gæster til Halloween middag? Så er det en god anledning til at vise din borddekoration frem og alt det andet Halloween pynt du har taget frem.

En god idé til nem og lækker middag kunne være tapas, som du anretter på et rustikt tapasbræt. Her kan du jo lade Halloween temaet gå igen ved at servere små anretninger med græskar som gennemgående ingrediens.

Vi håber, at idéerne til en hyggelig Halloween kan sprede lidt lys i en ellers mørk vintertid. Del gerne dine billeder med os, hvor du bruger Thors Designs pynteting til Halloween med #thorsdesignshalloween.